Her er et museum, hvor man gerne må røre ved tingene! Danmarks Jernbanemuseum indbyder til leg og læring. Der er noget for alle aldersgrupper: For de mindste er der et legeområde, med tog, skinner og byggeklodser. Der er også en børnebanegård, hvor de kan lege lokomotivfører, sælge billetter, bemande kontroltårnet og rejse til fjerne steder. For de lidt større børn er der computere, hvor der kan spilles togspil.

Det er også muligt at få en tur med minitoget, enten udendørs eller indendørs – alt efter vejret.

Danmarks Jernbanemuseum har i alt 19 spor fyldt med gamle, historiske lokomotiver og vogne. Her kan man virkelig gå på opdagelse og lege længe.

Danmarks Jernbanemuseum er også et sted for de historieinteresserede, da de udstillede lokomotiver og vogne viser udviklingen i den danske jernbanehistorie og lader de interesserede komme helt tæt på!

Det er også muligt at holde børnefødselsdag på museet – læs mere om det her.

Adresse: Dannebrogsgade 24, 5000 Odense – Tlf: +45 6613 6630

Åbningstider

Man.- Søn. kl. 10:00 – 16:00

Lukket d. 24. 25. & 31 december samt 1. januar.

Priser

Tjek entré priser her

Danmarks Jernbanemuseum

Dannebrogsgade 24, 5000 Odense – Find vej