Frilandsmuseet Den Fynske Landsby

Her kan hele familien opleve livet på landet helt tilbage fra H.C. Andersens tid (1805-1875)

På frilandsmuseet er der samlet en række forskellige gårde og huse fra hele Fyn. Og man kan rigtig fornemme hvordan det har været at leve på Fyn for mange mange år siden. Stemningen bliver fuldendt af blomstrende haver, husdyr, gadekær og gamle bygader. Der er også en gammel skole med en legeplads, hvor man kan prøve nogle af de gamle legeredskaber, så som stylter og kæpheste. Tæt på legepladsen er der picnicplads med borde og bænke.

Om sommeren og i nogle ferier er der frivillige som er klædt i historiske dragter. De udfører de gængse arbejdsopgaver, som hørte sig til på den tid. De fortæller også om arbejdet og hvordan livet på landet var dengang.

På engene omkring landsbyen og i staldene kan man møde alle de kendte bondegårdsdyr, som hørte sig til 1800 tallets landbrug. Der er også løbende udstillinger om bondegårdslivet i Den Fynske Landsby – læs mere om dem her.

Andet: Trækvogne til fri afbenyttelse

Adresse: Sejerskovvej 20, 5260 Odense S – Tlf: +45 65514601

Åbningstider og priser

Se Den Fynske Landsbys åbningstider og priser

Find vej – Sejerskovvej 20, 5260 Odense S