Børn til børn – anmeldelse af Skarø

Skarø er en fin lille ø i det Sydfynske øhav, med 26 fastboende. Her er flere overnatningsmuligheder bl.a. teltpladser og hytter, samt sommerhusudlejning og sommerpensionat. På Skarø laves den kendte Skarøis. Der er gode muligheder for dejlige vandreruter og man kan også komme på en guidet ø-tur.

I juli måned afholdes den årlige musikfestival, Love In, på Skarø, som også er meget børnevenlig. Der er også en “Find Haletudsen” station på Skarø, som har naturaktiviteter for hele familien. BørneFyn har spurgt Alma på 7år, hvad hun synes om Skarø.

AlmaHvor mange gange har du været på Skarø?

Ca. 10 gange, tror jeg. 

Hvordan kommer man dertil?

Man kan ikke kører derud, fordi der er ikke nogen bro dertil. Man kan tage færgen dertil, eller man kan sejle selv. 

Kan man overnatte på Skarø?

Ja, man kan enten sove i sin båd, i telt eller i shelter.

Hvad er det bedste ved at være på Skarø?

Der er mega hyggeligt. Der er næsten ingen biler, så man kan lege på vejen. Der er en god legeplads og der er rigtig gode is.

 

Hvilke slags is kan man få?

Man kan vælge mellem vaffelis og små bøtter…..og det is de laver hedder Skarøis, og smager vildt godt!!!

Kan man se nogen dyr?

Ja, der er rigtig mange harer, sidst vi var der så jeg 10. Der er også mange frøer.

Ville du anbefale andre børn at tage til Skarø?

Ja, jeg synes det er mega fedt derovre og alle børn skulle prøve det. Det er mega fedt på Skarø.

BørneFyn takker Alma for den fine anmeldelse. Vi må konstatere at Alma vist godt kan lide at komme til Skarø 😉

 

Læs mere om Skarø og hvad man kan lave her

Se mere om transport til Skarø.