En dag i naturen for hele familien

Tarup-Davinde området er et stort natur- og fritidsområde med en masse forskellige aktiviteter og oplevelser. Tarup-Davinde Dagen har til formål at vise familier og alle interesserede hvad området bliver brugt til, af de mange foreninger og klubber, som holder til i området.

tarup-davinde-soe

Foto: Viggo Sloth

Tarup-Davinde dagen byder på et hav af aktiviteter. Man kan bl.a. stifte bekendtskab med en spejderklub hvor man kan lave snobrød og pandekager på bål. Man kan opleve en naturbørnehave, hvor man kan se og være med til nogle af børnehavens daglige aktiviteter. Tarup-Davinde Rytterlaug er klar med heste og ryttere som fortæller om ridemulighederne i området og der vil være en sød pony til trækketure for børnene.

mouintainbike_bornefyn pandekage_baal 14822_Heste og ridning _Kasper Andersen

Man kan også prøve at dykke med snorkel og komme på krebsefangst med frømandsklubben Neptun. Eller måske prøve at fluefiske og øve sig i at kaste med fluestang. Desuden kan man prøve at køre på mountainbike, sejle med modelbåde og klatre på tovbro hos Naturskolen Ålykkestedet.

Dette er kun nogle af dagens aktiviteter, der er mange flere oplevelser og sjove aktiviteter for både børn og voksne. Se hele programmet for dagen.

Arrangementet løber af stablen lørdag d. 21 maj kl. 10-16.

Adresse: Udlodgyden 52, 5220 Odense SØ

Danmarks Jægerforbund og Danmarks Naturfredningsforening vil også være tilstede, hvis man har lyst til at høre om deres foreninger og aktiviteter.

Tarup-Davinde Dagen arrangeres af Tarup Davinde I/S i samarbejde med de klubber, foreninger og institutioner, der til dagligt bruger orådet.

Læs mere om hele området og de daglige aktiviteter her